Idéer til at styrke sammenholdet i din virksomhed
Har du rekrutteret nye medarbejdere? Er din virksomhed i vækst? Sådanne positive begivenheder kan medføre et vist ekstra pres på de ansatte. Det er ikke sikkert, at det er på tale, men det er altid godt at tjekke ind hos de ansatte og høre, hvordan de har det. Man kommer langt med gode vaner- og endnu længere med de større initiativer, som virkelig viser hvor meget, man holder af alle de ansatte.
Overlad det til eksperterne
Der findes mange muligheder under kategorien ”ryste sammen” eller ”teambuilding” for virksomheder- specielt i København. Hvis du undersøger eventbureauer København kan du hurtigt se, at der er mange, som står klar til at arrangere din virksomheds næste event. Måske, det er det første event, og derfor kan det også være ekstra rart at overlade alt det praktiske til nogle, der ikke laver andet. Hvis du også er interesseret i teambuilding, er der også en del evenbureauer, som tilbyder dette. Teambuilding er en sjov opfindelse, og ender ofte med at skabe mange gode, grinagtige minder imellem medarbejderne.
Hverdagstiltag som batter
Det er ikke et en-dags-projekt at styrke og arbejde på sammenholdet i sin virksomhed. Det er et evighedsprojekt, og det skal være en del af arbejdsdagen. Selvfølgelig, skal det ikke forstås som en tvangsindlæggelse til at spise frokost sammen med Kirsten og Bente hver eneste dag. Men de ansattes vaner og tendenser kan tages op til revurdering- mest af alt af dem selv, hvilket kan medføre nye vaner og tendenser. Hermed ikke sagt, at man skal til at smide alt, man har i hænderne, hvis en ansat har det svært. Men det er vigtigt at skabe et rum for, at denne ansatte kan italesætte dette uden at føle sig skamfuld. Dette gør sig gældende for alle. Her skal ingen pege fingre ad hinanden eller skjule sine følelser.