Indeklimagardiner giver bedre arbejdsforhold
Living_art_indeklimagardiner

Sponseret indlæg

26. oktober 2022

Skab rum til større arbejdsglæde med et godt indeklima

Indeklima har stor betydning for vores trivsel, vores sundhed og vores effektivitet. Og der er mange ting, der kan ødelægge indeklimaet. Men der er også meget, du kan gøre for at udbedre problemer og skabe et godt indeklima.

Uden store armbevægelser og summer.

Gardiner og indretning påvirker indeklimaet på flere måder. Med gennemtænkte løsninger kan du slå flere mistrivselsfluer med et smæk. De samme gardiner, der skærmer for solen, giver bedre temperatur og lysforhold og forbedrer lydniveauet i et lokale.

Her følger en oversigt over områder, du kan påvirke, med indeklimagardiner og anden indretning.

 

Temperaturen

For varme lokaler er en af de mest almindelige gener for trivslen og produktiviteten. Direkte solskin på facader med store vinduespartier får varmen til at stige. Og det er dyrt i energi at køle bygningen ned.

Effektiv solafskærmning kan tage størstedelen af den overskydende varme. Det giver behageligere lokaler og lavere regninger.

Med særligt isolerende tekstiler kan du også isolere mod træk og holde på varmen om vinteren.

 

Lysforhold

Det er indlysende, at gardiner og solafskærmning er løsningen, når lyset fra solen hindrer vores arbejde. Når solen står ind på vores skærme eller blænder os i mødelokalet.

Der er dog forskel på gardiner. Den rigtige løsning er tilpasset dine lokaler og behov. Hvis du skal vise film i et lokale har du måske brug for mørklægning. Andre steder skal solafskærmningen kun tage en del af lyset.

Og måske har du brug for at kunne skifte mellem begge muligheder i løbet af en dag, i det samme lokale.

 

Akustik

Støj kan være en udfordring i store lokaler med hårde materialer, der reflekterer lyde.

Tekstiler absorberer lyd. Derfor mindsker du ofte støj, når du indretter med gardiner.

Har i større problemer med akustikken i jeres lokaler, kan du se på særligt lydabsorberende tekstiler, akustikpaneler, tæpper eller vægbeklædning af filt.

 

Lugtgener og dårlig luft

I dag har vi tekstiler og gardiner, der er teknologisk udviklet til at nedbryde og bekæmpe lugt, bakterier og anden forurening i indemiljøet.

Sådanne gardiner kan forebygge hovedpine og sygdom hos dem, der bruger lokalerne.

 

Rumdeling

Gardiner af enhver slags er også geniale til rumdeling. Det kan være stofgardiner, panelgardiner, lamelgardiner, trådgardiner, bambusgardiner… Og du kan kombinere dem med tekstiler, der forbedrer akustik og luftkvalitet.

 

Forskere peger på, at valgmuligheder og individuel kontrol er afgørende for vores oplevelse af arbejdsmiljøet. Især i storrumskontorer kan manglende kontrol og følelse af privathed være en udfordring.

Rumdeling med gardiner giver dem, der bruger lokalerne, mulighed for selv at skabe rum til privathed og fokus. Og åbne op mod resten af lokalet, når de vil være en del af det større, sociale liv.

Den øgede kontrol med egne omgivelserne vil, ifølge forskerne, gøre den enkelte generelt bedre tilpas i indeklimaet.