Sådan indretter du den fedeste man cave

Vil du gerne have indrettet en fed man cave, men ved ikke helt hvor du skal starte? Der er uendelige muligheder når det gælder at indrette en man cave, og det kan være svært at finde ud af, hvad der skal prioriteres. Du har sikkert fået inspiration fra nogle af kammeraternes man cave, men det er vigtigt, at din man cave indrettes efter dine interesser. Hvis du er i tvivl om hvordan du skal indrette din man cave, kan du finde inspiration på Mandeportalen.dk. Der er dog nogle vigtige steps, som du bør starte med, når du skal lave en fed man cave.

Find ud af hvad der interesserer dig

Du har måske fået inspiration fra andres man cave, men det er vigtigt, at du overvejer hvilke interesser du har. Det er meget fedt med et pool bord i ens man cave, men hvis det ikke interesserer dig at spille pool, vil dette ikke gavne dig. I sidste ende er det din man cave, og dig som skal bruge tid derinde, og dine interesser bør derfor være afspejlet i rummet. Hvis du for eksempel har en passion for vin, ville det være en god idé med en flot vintønde fyldt med din yndlingsvin.

Udvælg en stil

Før du indretter din man cave, eller køber møbler, bør du overveje hvilken stil du godt kan lide. Er du mest til den nordiske og minimalistiske stil, eller er du til en mere rå stil med lædersofa? Det kan være svært at vælge, men det er vigtigt at beslutte sig for dette, før man begynder at købe og bestille møbler. Hvis du køber møbler i forskellige stilarter, vil din man cave ikke hænge sammen stilmæssigt, og det overordnede indtryk af rummet vil forringes. Det er derfor en god idé at søge inspiration, således at du kan få et bedre indblik i hvilke stilarter der tiltaler dig. 

Tag dig god tid

Der er ingen grund til at forhaste dig med, at indrette din man cave. Det er bedre du tager dig god tid, og overvejer grundigt, hvad du ville synes var fedt at inkludere. Hvis du forhaster dig, kan du risikere at fortryde dine køb, og det er både frustrerende og dyrt. Lav en brainstorm over, hvad du gerne vil opnå med din man cave, og skriv idéer ned når du får dem. Så kan du udvælge de bedste idéer og interesser senere, og derefter begynde at indrette din man cave.